Hej alle sammen.
Der er sket en masse ting på det sidste, både gode og dårlige.
Først og fremmest har jeg modtaget den bog jeg vandt hos Håndarbejdsom, som jeg snakkede om i et tidligere indlæg.
Derudover var jeg også så heldig, at vinde et gavekort på 1000 kr. til Boozt.com hos Stylestories.dk :)
Og jeps, gavekortet ER brugt og jeg modtog tingene i dag :)
OG så vandt jeg også lige en konkurrence på Facebook,
med billetter til Pato i aften.
Men ingen vil med, så det blev ikke til noget :(
Men så er jeg også frisk til at tag ned og træne i morgen :)
Nårh jo, min storebror og jeg har meldt os ind i Fitness World i mandags, og vi var nede og træne i går for første gang. Jeg er glad for at være i gang og endnu mere glad for, at jeg har min bror med. Hvis jeg skulle tag afsted alene, så ville jeg finde undskyldninger hele tiden.
Nå, så det dårlige....
I tirsdags kørte min bror og jeg på hospitalet
for at besøge vores mormor.
Da vi kom op på gangen stod vi og kiggede lidt rundt for lige at se hvilken vej vi skulle gå, da en ung sygeplejeske spurgte,
om hun kunne hjælpe os.
Jamen jo tak, vi skal besøge Karna Nielsen.
Hun så en smule panisk ud,
og sagde vi lige kunne sætte os ind i et rum og vente.
Eftersom det var et personalerum,
vidste vi godt at det nok ikke var særlig godt.
Efter 20-25 minutter, uden at få noget afvide, kom overlægen og fortalte os, at hun havde havde hjertestop og nu skulle over på intensiv og at vi nok skulle kontakte den nærmeste familie.
Vi fik lov til at se hende da de kørte forbi med hende på gangen, og jeg brød ud i gråd. Jeg kunne ikke holde ud af se hende sådan, samtidig med jeg ikke vidste,
om jeg ville få lov at se hende igen.
Min bror fik ringet til vores forældre og de ringede videre rundt.
Efter ca. 45 minutter kom de alle sammen. Vores forældre, 2 mostre + mænd, onkel, morfar og mormors søster.
Vi sad længe i ventestuen på intensiv.
Endelig kom der en læge ind og fortalte os hvordan tingene stod til. Det jeg husker mest tydelig, er sætningen "Hun dør nok i aften". Der kunne jeg slet slet ikke holde gråden tilbage!
Morfar kom ind til hende først og sad ved hendes side og holdte hende i hånden lige til det sidste.
Vi kom alle sammen ind og fik lov til at sige farvel.
Jeg fik kysset/nusset hende og sagt jeg elsker hende
Min bror og jeg kørte til sidst hjem,
da vi ikke kunne holde ud at se hende ligge der.
Min mor lovede mig at ringe så snart hun var gået bort, uanset hvad klokken var. Det gjorde hun lidt over 1 om natten.
Puuh et langt indlæg. Sorry.
Havde vist brug for at "fortælle" historien.
 |
| Er så glad for du nåede at se dit oldebarn så sent som i påsken |
Vi må tag et slag banko når vi ses :)
Elsker dig mormor, sov sødt
